Den 6. juni kl. 14.00 i parken ved Tønder Gymnasium på Astronom Hansensgade.
Traditionen tro holder vi en fælles dansk-tysk pinsegudstjeneste for Tønder, Møgeltønder, Ubjerg, Abild, Hostrup og Højst sogne. Gudstjenesten vil også som tidligere være på både dansk og tysk. Derfor vil der være salmer på begge sprog, men også en kort prædiken på begge sprog.
Der er bygget en flot, rund bænk i parken overfor Tønder Gymnasium, som man kan sidde på under gudstjenesten, men man er også velkommen til at tage sin egen stol med hjemmefra. FDF Tønder Brass Band spiller til, og det hele foregår under åben himmel, så vi rigtigt kan nyde de nyudsprungne træer omkring os. I tilfælde af regn rykker vi indendørs i Tønder Kristkirke.
Ved gudstjenesten samles der ind til Folkekirkens Nødhjælp, som hjælper i verdens brændpunkter, og derfor også i Ukraine.
Efter gudstjenesten er man velkommen til at sidde og hygge sig med en medbragt kaffekurv. Velkommen til en festlig pinsefejring!