Bliv Minikonfirmand

Hvorfor: Synge, lege, lære om den kristne tro
Hvor: Møgeltønder Kirke
Hvornår: Følgende torsdage kl. 14.00 – 15.30
3. november
10. november
17. november
24. november
1. december

samt
Lørdag 26. november og 10 december kl. 13.00 – 15.15 

Afslutning: Familiegudstjeneste m. Lucia
Søndag d. 11. december kl. 16.00

Hvem: Alle fra 3. og 4. klassetrin, der har lyst

Tilmelding: Til provst og sognepræst Christina Rygaard Kristiansen crkr@km.dk 24 41 17 04
Senest d. 30. oktober 2022

Det er en betingelse for at holdet kan oprettes, at der er minimum 8 tilmeldte. 

Fisk

I søndags var det en stor glæde for Møgeltønder Kirke at være med til arrangementet på Møgeltønder skole. Vi fik snakket med rigtig mange, og en del børn og unge mennesker lagde vejen forbi og lavede en moderne udgave af det kristne symbol – fisken. De kan nu ses her på hjemmesiden. Vi siger tak for gode samtaler og dejlige smil og håber at de bøger vi gav i bytte for fisk, vil bringe glæde. 

Bedste hilsener fra sognepræsten/provsten og kirkeværgen

Fisken er fra gammel tid brugt som et kristent symbol. I de første århundreder efter Kristi fødsel, da den nye tros tilhængere ofte var udsat for forfølgelse, brugtes fisken som gensidigt kendetegn mellem kristne. Årsagen er, at det græske ord for fisk ἰχθύς, også transliteret som ΙΧΘΥΣ eller ΙΧΘΥϹ, kan ses som forbogstaverne i: Iésous Christos Theou (h)Yios Sótér (Jesus Kristus, Guds søn, frelser). Det er forholdsvis almindeligt at se fisken i samme betydning også i nutiden, f.eks. som klæbemærke på biler.

(kilde wikipedia)

Sogneudflugt til skønne Koldinghus

Søndag den 9. oktober kl. 12.00-17.00
På turen skal vi bl.a. se udstillingen Mary og kronprinsesserne samt en mere dyster udstilling i Staldgårdens Zelle II. Inden turen går hjemad igen skal vi besøge cafeen på Koldinghus til en god kop kaffe med lidt kage til. På busturen, der tager ca. 5 kvarter, får vi en sandwich med lidt drikkelse til. Udstillingerne: Mary og kronprinsesserne er et indblik i det at forberede sig på at skulle være dron­ning. Ikke bare Marys forberedelser men også flere af hendes forgængeres forbere­delser, forventninger og meget andet. Zelle II, en unik udstilling i eneste bevaret Gestapo celle i Danmark. I staldgården kan du se en fin lille udstilling om sydjyske frihedskæmpere, deres virke og møde med Gestapo under besættelsen af Danmark.

Glæd dig til en dejlig eftermiddag sammen med venner og bekendte fra Møgeltønder sogn.