Nann Peter Mungard (30. juni 1849 i Kejtum på Sild – 30. juli 1935 i Møgeltønder) var en nordfrisisk bonde og sprogforsker. Han var far til digteren Jens Emil Mungard.

Nann Peter Mungard var først sømand og avancerede til kaptajn, før han slog sig ned som landmand i Kejtum på Sild, hvor han blev foregangsmand i opdyrkningen af heden.

Som ung og på sine rejser havde han lært flere sprog, blandt andet japansk, men han følte sig nært forbundet til sit frisiske modersmål. Fra 1903 til 1913 organiserede han fem såkaldte friserfester, stævner mellem friserne fra Sild, Før og Amrum om deres særlige kulturelle interesser, som han anså for at være truet.

I 1909 udgav han en ordbog over det Sild-frisiske sprog, För Sölring Spraak en Wiis. Han blev æresmedlem af det vestfrisiske sprog- og litteraturselskab, som opfordrede ham til at udarbejde en nordfrisisk ordbog. Den første del blev færdig i 1913, men både den og en skolebog på Sild-frisisk blev ikke udgivet.

Ved folkeafstemningen i 1920 gik Nann Peter Mungard ind for genforening med Danmark, da han mente at den frisiske kultur var bedre beskyttet i en lille stat end i det store Tyskland. Nann Peter Mungard blev lagt for had og udskældt som landsforræder. Ved det traditionelle biikebål blev der afbrændt en halmfigur med hans navn. Da hans gård i 1921 blev brændt ned, forlod han øen og flyttede til Møgeltønder i Danmark.

Hans første bind af en nordfrisisk ordbog udkom først i 1974.

Jens E. Mungard

I februar 1940 døde den frisiske digter Jens Emil Mungard i koncentrationslejren Sachsenhausen. Det var afslutningen på et brydsomt liv. Han blev født i Kejtum på Sild som søn af den kendte landmand og sprogforsker, Nann Mungard, og de to havde et kompliceret forhold til hinanden. Jens Mungards gård blev brændt af efter, at hans far i 1920 havde deltaget meget aktivt i afstemningskampen for at få øens befolkning til at stemme dansk. Det så de tysksindede frisere på Sild ikke på med milde øjne. Efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 kom han hurtigt på kant med regimet og begyndte at skrive kritiske digte om styret. Samtidig skrev Jens Mungard mere end 800 poetiske digte på den frisiske dialekt, Sölring, og han regnes af flere som den vigtigste nordfrisiske digter.

Elisabeth L. Mungard

Henholdsvis datter og barnebarn.