Ved indgangen til kirken står flere gravsten langs væggen. I blandt dem ses en stor plade af rød kalksten for Wilhadus Christian Zöga (Zoëga), sognepræst i Møgeltønder fra 1756 til sin død i 1790, og hans første hustru Henriette Emilie Zoëga, død 7. december 1763.

Legenden fortæller at Zoëga var navnet på en italiensk adelsfamilie i det 16. årh. En af Vilhelm Zoëgas fjerne forfædre skulle have dræbt en adelsmand (hertug?) i Verona og var efterfølgende flygtet til udlandet. Her konverterede han til lutherdommen, men fik tilbudt sit gods tilbage, hvis han forlod denne vranglære. Det ville han dog ikke og blev derfor symbolsk brændt på bålet. Kan det være sandt?

Slægten Zoëga kan faktisk føres tilbage til Italien. Matthias Zoëga, kaldet Dalarpo, blev født i Verona ca. 1544 og døde ca. 1604 i Kiel. Han var en italiensk greve, som blev forvist af paven og omvendt til lutherdommen ved det Mecklenburgske hof omkring 1570-80. Han arbejdede kortvarigt som dansemester ved hoffet på Gottorp, og måske som violinist ved Frederik II’s hof i København. I 1583 bor han i Kiel og får en søn. Slægten flyttede senere længere mod nord og i 1659 blev et barnebarn, Paul Matthiasen Zoëga, sognepræst i Vilstrup ved Haderslev. Siden da har en del præster i folkekirken båret navnet Zoëga.

Wilhadus Zoëga eller på dansk, Vilhelm Zoëga blev født 14. august 1721 i Vilstrup ved Haderslev, hvor hans far Georg (Jørgen) Artem Zoëga angiveligt var været præst fra 1749-55. Vilhelm var næstældste i en søskendeflok på fem. Han blev i syv år sendt i skole i Plön og universitet i Jena og blev hjemvendt kaldet til præst i Daler i 1753 af Anne Sophie Schack (der som grevinde af Schackenborg ejede kirken på det tidspunkt) og i 1756 til Møgeltønder. I 1758 blev han provst for herredet. Han giftede sig med Henriette Clausen, som var datter af overinspektøren på Schackenborg og Trøjborg, og fik fire sønner og en datter. En af sønnerne, Hans Vilhelm, efterfulgte sin far som præst ved Møgeltønder kirke i 1790, men døde allerede i 1797 som 35-årig.

På Zoëgas tid skulle præsterne indberette til biskoppen om deres og sognets (og for provsterne: herredets) velbefindende. Zoëga indberetter i 17. maj 1768 en grusom historie, som han har indsamlet mundtligt, og som han skriver, hvis skriftlige akter nok gået tabt ved en brand i Schackenborgs arkiv. Om historien er sand vides ikke, men Zoëga har åbenbart syntes at det var vigtigt at indberette en sag, der var over hundrede år gammel. Han fortæller at i 1614 blev præsten i Møgeltønder, Laurids Thomsen, dømt for at havde begået blodskam (incest) med sin datter, endda med hustruens vidende. Moderen og også datteren blev halshugget tæt på kirken, hvor retterstedet var, og der på den tid var et skolehus og en kro. Derefter blev de begravet sammen med præstens aske (vi må formode at han blev brændt på bålet) under galgen ved Gallehus.

Det fortælles iøvrigt om Vilhelm Zoëga, at han var Møgeltønders dygtigste præst nogensinde. Han blev dog indhentet af sin families italienske og katolske fortid. En af hans sønner, Georg Zoëga, vendte tilbage til Italien – nærmere bestemt til Rom. Han blev en anerkendt møntsamler og arkæolog, var ven med kunstneren Bertel Thorvaldsen, giftede sig i 1783 – hemmeligt – med den skønne romerinde Maria Pietruccioli, og – sidst, men ikke mindst – konverterede til katolicismen! Han havde åbenbart store tanker om en af sine sønner, der blev kaldt “Marcus Aurelius Zoëga” efter en af de romerske kejserer. Georg Zoëga døde i Rom i 1809, to år efter sin elskede Maria.