Nye messehageler

Lisa Nielsen, der døde i 2019 betænkte Møgeltønder kirke med en arv. Den har bl.a. mugliggjort anskaffelsen af to nye messehageler. En messehagel er en dragt som præsten bærer udover præstekjolen foran alteret. Når der er altergang i gudstjenesten vil præsten i mange kirker – men ikke alle – bære en messehagel. Traditionelt har messehagelen været rød med et gyldent kors. Efter 1900 er det blevet almindeligt at have messehageler, der følger kirkeårets farver, dvs. grøn i trinitatistiden, lilla i faste- og adventstiden, rød i pinsetiden og på skt. Stefens dag samt hvid til festdagene i kirkeåret (juledag, påskedag, mfl.).
Møgeltønder kirke har nu den oprindelige røde fra 17. årh., en grøn designet af Dronning Margrethe samt de to nye som er hhv. hvid og lilla.

Provst Christina Rygaard Kristiansen bærer den nye lilla messehagel, 2025.

Møgeltønders nye lilla messehagel blev taget i brug 1. søndag i advent 2025. Den er lavet af lilla fløjl. På forsiden er der broderet en tornekrone, for at minde os om at Kristus er død og opstanden for os. På ryggen er der et stort gyldent kors, med naglerne fra korsfæstelsen mellem hver af korsets arme.

Lilla messehagel
Lilla messehagel
Den hvide messehagel blev taget i brug juledag 2026.